Du har styr på indretningen, designermøblerne og farver, men kunst har du ikke fået valgt. Væggene står hvide og tomme, og du drømmer måske om et maleri men har svært ved at vælge. Skal det være abstrakt eller figurativt? Og hvad føler jeg mig hjemme med?
Maleriet i indretningen
Mange har styr på møbler og farver, når de skal indrette. Man kender sin stil og ved hvad man kan lide. Men når det kommer til kunst, kan det nogle gange være sværere. Måske er det første gang, der skal købes et maleri, og der er derfor ikke de store erfaringer at trække på. Hvad kan jeg egentlig lide? Hvordan vil maleriet se ud i den øvrige indretning? og kan jeg være sikker på, at jeg vil være glad for maleriet i lang tid?
Det er en stor beslutning, når et maleri skal vælges, og det skal føles rigtigt. Når du skal på jagt efter et maleri, er første skridt at lede på nettet. På Pinterest og Instagram er det nemt af finde en masse kunst, og udvælge hvilken stil du er til. Derefter finder du gallerier eller går du på de enkelte kunstneres hjemmesider for at lære kunstneren bedre at kende. Det kan være en fordel at vælge en dansk kunstner, da du så har mulighed for at besøge kunstneren i atelieret og eventuelt låne et eller flere malerier hjem på prøve før du beslutter dig. Når du låner et maleri hjem, har du mulighed for at se hvordan maleriets farver og størrelse virker hjemme i stuen, før du beslutter dig. Du kan selvfølgelig også købe kunsten direkte på nettet og få sendt, hvis du føler dig tryg i dit valg.
Abstrakt kunst
Hvis du er til den abstrakte kunst, så er der mange udtryk at vælge imellem. Et abstrakt maleri sætter fantasien i gang og får hjernen til selv at danne figurer. I den abstrakte stil er den klassiske historiefortælling ikke det dominerende, men farver og former åbner op for mere underspillede fortællinger, hvor man selv som beskuer er med til at digte videre. Abstrakt er dog ikke bare abstrakt. Den abstrakte udtryksform spænder over mange stilarter og kan have mange udtryk, så gå på opdagelse og se hvad der taler til dig.
Rikke Darling er en abstrakt kunstner, der fortæller historier om mennesket i naturen og naturen i mennesket. I hendes kunst bruger hun vandets flow og former fortællinger med udgangspunkt i biologien og naturens grundformer. Du kan se hendes abstrakte malerier her.
Link: https://rikkedarling.com/